'Åben Grund'-arrangement ved Grønningen

Byggemodningen er nu så langt fremme, at man inviterer samarbejdspartnere og kommende beboer til 'Åben Grund' 

Ovenstående luftfoto er taget den 10. august, og man ser nu tydelig, hvor de enkelte veje bliver placeret. Foto: Land Development

Land Development A/S (LD) står for byggemodningen af de nye bebyggelser Grønningen og Frugtlunden, som etableres på den tidligere kirkejord. Dette arbejde er nu så langt fremskreden, at selskabet gerne vil fejre håndværkernes arbejde med byggemodningen af Grønningen.

LD inviterer i den forbindelse samarbejdspartnere og kommende beboer til 'Åben Grund' fredag 29. september kl. 12:00 -15:00, hvor bl.a. borgmester Jørgen Johansen vil holde tale.

Som LD siger: "Vi er byggefolk og serverer derfor hotdogs og drikkevarer.  -Vel mødt!"

Grønningen set fra syd. Bemærk det frilagte vandløb til højre i billedet. Foto: Land Development