Stemmeprocenten er større end ved sidste kommunevalg i Blovstrød

Indtil videre er stemmeprocenten pæn stor i Blovstrød.

Der var en meget lang kø - ca. 60 personer - af borgere, som omkring kl. 17:30 ville stemme på Blovstrød Skole. Foto: AOB

STEMMEPROCENT  Indtil videre er stemmeprocenten større i år end ved sidste kommunevalg for fire år siden - og det til trods for, at ved sidste valg havde Blovstrød den største stemmeprocent i Allerød Kommune.

De valgforordnede følger hele tiden stemmeprocenten dagen igennem og viser på en graf valgdeltagelsen sammenlignet med sidste kommunevalg (2013). En del af årsagen til, at stemmeprocenten ligger lidt højere end sidst, skyldes muligvis, at man i år allerede kunne stemme fra klokken 8:00, hvilket mange har benyttet sig af, for derefter at tage på arbejde. 

Ved kommunevalget i 2013 var stemmeprocenten kl. 17:00 51% og i dag var procenten 54. Foto: AOB