Skæld ud på Gud

Foredrag af tidligere sogne/sygehuspræst, forfatter og foredragsholder Preben Kok

Sogne/sygehuspræst, forfatter og foredragsholder Preben Kok holder foredrag i Blovstrød Kirke. Foto: Flemming Nyberg/AOB

FOREDRAG  Torsdag, den 9. februar 2017 kl. 19:00 får Blovstrød Kirke besøg af tidligere sogne/sygehuspræst, forfatter og foredragsholder Preben Kok - noget så sjældent som en præst, der har skrevet en bestseller, som man kan købe i enhver 7-11 kiosk. En bog som giver sit bud på en medicin mod stres og udbrændthed. 

Forfatteren fortæller om foredraget i en pressemeddelelse fra kirken: ”Alting kan blive bedre”, siger man med største selvfølgelighed. Men det er ikke rigtigt. Meget kan blive bedre – men det er ikke alting, der kan blive bedre. Når sætningen så ikke blot afvises, er det fordi den indeholder en tankegang, som er blevet moderne. Vi vil gerne lade som om, vi har magten over tingene og kan kontrollere dem.” 

Preben Kok vil imidlertid pege på, at når vi fastholder, at vi er Guds børn, der har barneret i forhold til vores far i himlen, så sættes den naturlige grænse for, hvor meget, der kan forlanges af os. 

Preben Kok forklarer: ”Når vi kan lægge det i Guds hånd, som vi ikke selv kan magte, har vi den bedste medicin mod stress og udbrændthed.” 

Tankegangen er beskrevet med mange eksempler i Preben Koks bog: ”Skæld ud på Gud” og Preben Kok vil fortælle videre om bogen i Blovstrød.

Arrangementet kræver ingen tilmelding og er gratis.