Udendørs fællessang i præstegårdshaven

Et nyt arrangement blev afviklet i dag med fællessang udenfor i den smukke præstegårdshave 

Der var flere, der tænkte, at det kunne være hyggeligt at mødes til fællessang udenfor i den smukke præstegårdshave - og det skete så i dag. Foto: AOB

Fællessangen har fået nyt liv i Danmark. På flere skoler og på flere arbejdspladser indføres morgensang, og mange steder inviterer man til maraton-højskolesang på årets længste dag. Alt dette har inspireret Blovstrød Kirke til, at man også her vil mødes til udendørs fællessang een gang om året. 

"Året igennem har vi højskolesang indenfor i Blovstrød Sognegård hver torsdag, men der var flere, der tænkte, at det også kunne være hyggeligt at mødes til fællessang udenfor i den smukke præstegårdshave en dag om sommeren,” fortæller Hanne Hauberg, som var en af initiativtagerne bag fællessangen. 

Sognepræst Kristine K. Ravn hilste initiativet velkommen. Og efter gudstjenesten i morges, var der annonceret fællessang ud i præstegårdshaven. Man var så heldig, at pianist Grete Hermansen spillede til fællessangene, og mange bød ind med sang-ønsker fra højskolesangbogen.

Det var en succes, som vil bliver fulgt op til næste år 

Alle sang med på de dejlige melodier fra Højskolesangbogen. Foto: AOB

Man var så heldig, at pianist Grete Hermansen spillede til fællessangene, og mange bød ind med sang-ønsker fra højskolesangbogen. Foto: AOB