Flere konfirmationer i Blovstrød

Vi skrev forleden dag, at i år falder konfirmationerne omkring Kristi Himmelfart og pinse, men der er også konfirmationer i juni måned, hvor endnu to unge konfirmeres

I år er der således 33 unge, som bliver konfirmeret i Blovstrød Kirke. Arkivfoto: AOB

I år er der således 33 unge, som bliver konfirmeret i Blovstrød Kirke. Arkivfoto: AOB

Forleden dag skrev vi, at der var 31 konfirmationer i Blovstrød Kirke, og at i år falder konfirmationerne omkring Kristi Himmelfart og pinse, men der er endnu to unge, som bliver konfirmeret - dog senere, nemlig i juni måned.

Det er Leonora Skou Knudsen og Rune Skipper, som konfirmeres søndag, den 19. juni, kl. 10:00 i Blovstrød Kirke.

Årsagen er, at begge børn er udstationeret med deres forældre i henholdsvis Syd-Korea og Kenya, og deres skole slutter først i starten af juni måned. Derfor er der aftalt en særlig konfirmation med sognepræst Kristine Ravn den 19. juni.

Der er således i alt 33 unge, som bliver konfirmeret i Blovstrød Kirke i år.