I en lang periode står kirken udvendig hvidkalket. Først omkring 1860 fjerner man hvidtningen, og kirken femtræder herefter i blank mur med rødt tegltag.
Vidste du, at Blovstrød Kirke i en lang periode var hvidkalket?
Blovstrød Kirke hører til en af landets ældste kirker, men i middelalderen (ca. 1050 - 1530) findes ikke mange oplysninger om kirken. Det antages dog, at den del af kirken, der udgør skibet og koret, er i sin oprindelse fra sidste halvdel af den 'Romanske tid' (ca. 1050-1250).
I sidste halvdel af 1000 tallet kom teglbrændingens kunst fra Lombardiet til Danmark, og med den fik man et lettere materiale at arbejde med, hvorfor det må antages, at skibet og koret, der er bygget af kampesten, må være opført noget før år 1200.
På et tidspunkt blev kirken hvidkalket, og i 1400'erne blev korets og herefter også skibets trælofter udskiftet med krydshvælvinger.
Omkring 1500 opførtes tårnet ved skibets vestgavl. Tårnet står på en fod af kampesten, som kan stamme fra skibets og korets tag-gavle, der samtidig blev nedrevet og genopført i munkesten. Tårnets gavle er ommuret 1805 og muligvis påny i 1843, da tagværket blev udskiftet. Våbenhuset menes opført efter 1550.
År 1645 omtales kirken som 'ganske meget brøstfældig', men først i 1840-1880 gennemgår kirken en omfattende restaurering, hvor bl.a. skibets og korets tag-gavle ommures med tegl, medens det meget brøstfældige sydøsthjørne og en del af sydsiden af skibet skalmures med større kløvesten end den øvrige del af bygningen.
Samtidig fjernes hvidtningen, således at kirken nu fremtræder i blank mur med røde tegltage.
Kirken får omkring år 1874 rundbuede jernvinduer i skib og kor. De afløste de spidsbuede, der indsattes i 1841, som igen afløste små vinduer med blyindfattede spidsruder fra 1793.
I koret kan man i øst og nord skimte omridset af de smalle vinduer fra kirkens ældste tid, og på korets udvendige nordside ses et vindue aftegnet som en niche i groft tildannede kampe- og kridtsten.