Skoven ændrer sig

Bøgeskoven bliver til en ahornskov.

“Om 50 år har vi ikke længere en bøgeskov i Tokkekøb Hegn. Vi har derimod en ahornskov.” Foto: Anton Midtgaard

AHORNSKOV Blovstrødborgeren Anton Midtgaard fortæller til AOB: Jeg er bange for, at om 50 år har vi ikke længere en bøgeskov i Tokkekøb Hegn. Vi har derimod en ahornskov.

Når jeg går tur i skoven, har jeg bemærket de 100.000 – evt. en  million nye og ældre ahorntræer, som gror i skoven.

Ahorntræerne vokset op i større eller mindre klumper, hvor de lukker af for alle andre planter, også bøgeplanter.

Anton Midtgaard fortæller videre: Lige overfor Kongevejskolen - langs stien mod Allerød - er der et område på ca. 200 kvadratmeter, som er fuldstændig dækket af ahornplanter.

Lige overfor Kongevejskolen er der et område på ca. 200 kvadratmeter, som er fuldstændig dækket af ahornplanter. Foto: Anton Midtgaard

Naturstyrelsen bekræfter Naturstyrelsen bekræfter min frygt, idet jeg har fået svar, at ahorntræet blev indført sidst i det 18. århundrede, og at de breder sig i de danske skove. De kaldes for ”fodspor” efter botanikeren, som i sin tid indførte dem.

FAKTA Ahorntræ udgør en meget stor del af de danske skove. Det skyldes ikke mindst, at et ahorntræ kan vokse i nærmest al slags jord. Men skal det være rigtig godt, skal jorden være næringsrig og gerne en form for muldjord. Dog kan et ahorntræ ikke lide at stå i meget fugtig jord. 

En af årsagerne til, at mange skove består af ahorntræ, er, at ahorn har let ved at reproducere sig selv. Ahorn sår mange frø - de små helikoptere - og de er gode til at spirre. Den kombination resulterer i mange træer, især fordi ahorn kan vokse i forskellige typer af jord. 

Faktisk ser man ofte, at ahorn overtager en hel skov. Hvis der bare er et par træer i ahorn, der står i en skov, vil de langsomt men sikkert indtage mere og mere af skoven, indtil den stort set kun består af ahorn.

Af den årsag er ahorntræ svært at komme af med, når det først er kommet. Ahorntræ er nemlig modstandsdygtigt overfor både gift og fældning. Gift gør ikke det store, og skærer du et ahorntræ ned, skyder der et nyt skud ud af stubben. Så derfor er man meget påpasselig med at indføre ahorn i skove. Ahorn er bestemt ikke en mangelvare, og derfor er behovet der heller ikke. Det er særligt bøgen, der lider under ahorntræets evne til at overtage skovområder.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET