Så er der tid til en ny sæson med IT-undervisning.
SENIOR-IT Så er det tid til en ny sæson med Senior-IT. Alle de frivillige og ulønnede instruktører er klar til at hjælpe ældre, der har problemer med "elektronikken".
Da efterspørgeselen efter hjælp er stor, tager Senior-IT konsekvensen og fordobler perioderne, hvor der er mulighed for at hente gratis hjælp. Fremover vil der således være åbent både tirsdage mellem klokken 12:00 og 14:00 og onsdage fra klokken 10:00 til 12:00.
Senior-IT skriver i en pressemeddelelse, at ved personligt fremmøde på 1.-sal over biblioteket i Allerød er der mulighed for at få hjælp til næsten alle udfordringer med computere, mobiltelefoner, mail, MitID, mm.
Senior-IT har endvidere også udgivet et nyt program med forskellige kurser. Programmet ligger tilgængeligt på bibliotekerne i Allerød og Lynge. Lige nu bliver der tilbudt otte forskellige kurser, fem studiekredse og der er også mulighed for temamøder, når nye emner dukker op.
Man kan få mange flere informationer på Senior-IT-hjemmesiden HER.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET