Søndag, den 8. september kl. 10:00 bærer børnene i Blovstrød Kirke høstens gaver ind, og kirkens børnekor medvirker.
HØSTFEST Der er snart Høstgudstjeneste i Blovstrød Kirke med efterfølgende børneloppemarked, flødebollekastemaskine, grillpølser og pandekager over bål.
Der er stor familie- og høstgudstjeneste, når Blovstrød Kirke, traditionen tro, fejrer at høsten er i lade. Det er søndag den 8. september kl. 10:00 at børnene bærer høstens gaver ind, og kirkens børnekor medvirker.
Efter familiegudstjenesten indledes børneloppemarked ca. kl. 11:00. Det vil være muligt at købe pandekager, pølser, kage, te, kaffe og saft – og der vil også være sjov ved flødebollemaskinen. Betaling sker ved Mobilepay eller lige penge. Høstfesten er for alle – og alle er meget velkomne!
PROGRAM Kl. 9:00-10:00: Opsætning af børneloppeboder på græsset mellem træerne foran Blovstrødd Sognegård – alle er meget velkomne, og der er ingen tilmelding.
Kl. 10:00 til ca. kl. 11:00: Familiegudstjeneste med kirkens børnekor.
Ca. kl. 11:00 og frem: Boderne åbner med Børneloppemarked, pandekagebagning over bål, flødebollekastemaskine, kaffe og kage (og saft) og grillpølser med brød.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET