Ændrede køreplaner fra den 30. juni i hele kommunen

Der sker også bus-ændringer i og omkring Blovstrød

Linje 336 kommer fra den 30. juni ikke længere til at køre til Blovstrød. I stedet kan buspassagererne i Blovstrød benytte sig af den nye linje 330R. Arkivfoto: Flemming Nyberg /AOB

KØREPLANER Nu bliver der igen ændringer i Allerøds busnet, og man skal være på vagt, hvis man vil undgå at gå forgæves efter bussen, når den nye bus-køreplan træder i kraft søndag, den 30. juni.

Det nye busnet indeholder en helt ny buslinje, en nedlagt buslinje, forkortede ruter, nye afgangstider og flyttede busstoppesteder. Her er et overblik over ændringerne, som primært vil påvirke Blovstrød-borgerne:

330R oprettes som ny buslinje og kører mellem Rønneholtparken, Allerød Station, Blovstrød og Rungsted Kyst. Linjen erstatter linje 381, som bliver nedlagt.

Linie 330R kommer til at køre hver halve time hele dagen men får timedrift om aftenen.

Linje 336 kommer fra den 30. juni ikke længere til at køre til Blovstrød. I stedet kan buspassagererne i Blovstrød som nævnt benytte sig af den nye linje 330R.

Ingen bus
Som det fremgår af nedenstående kort, har Blovstrød-borgere fremover igen bus på strækningen Sandholmgårdsvej fra Kongevejskrydset til Blovstrød Allé, idet linje 336 fjernes. Det får de konsekvenser, at beboere på denne strækning enten skal gå ned til Sjælsø Allé - eller til Blovstrød Allé for at komme med en bus.

Her ses kortet over busnettet i Allerød Kommune, når de forskellige ændringer træder i kraft søndag, den 30. juni. Illustration: Allerød Kommune

OPDATERING: Ændringerne kommer til at påvirke alle, der kører med bus i kommunen, og Blovstrød-borgeren Gitteaya Damgård er især bekymret for de ældre medborgere, som er afhængige af bussen for at komme omkring. Derfor har hun nu taget sagen i egen hånd for at sikre sig, at de kender til ændringerne, inden de træder i kraft. 

Blovstrød-borgeren Gitteaya Damgård har nu taget sagen i egen hånd for at sikre sig, at alle kender til ændringerne, inden de træder i kraft. Privatfoto


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET