Det er energi- og telekoncernen Norlys, som opsætter de offentligt tilgængelige ladestandere.
EL-LADESTANDERE Som vi tidligere har omtalt har Allerød Kommune indgået en aftale med energi- og telekoncernen Norlys om opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler på 22 parkeringsarealer i kommunen.
I Blovstrød bliver der etableret fire ladestandere med hver to ladeudtag: Ved Kongevejsskolen (Kongevejen 80). Ved Blovstrød Svømmehal og Blovstrød Skole (Byagervej 12). Og ved Blovstrødhallen (Sortemosevej 20), som dog endnu ikke er etableret LÆS HER. Man skal dog huske at have sit eget ladekabel med!
Udskift benzinkortet med en app
Energi- og telekoncernen Norlys oplyser følgende: Du kan nu vinke farvel til dit gamle benzinkort, når du får en el- eller hybridbil. Norlys Opladning bliver din nye adgang til at tanke bilen op med strøm både derhjemme og på farten. Med appen får du fuld kontrol og overblik over dine opladninger og adgang til en række funktioner. Du kan:
Starte og stoppe samt planlægge dine opladninger derhjemme.
Søge efter og finde offentlige ladestandere, se ladepriser, hastigheder og tilgængelighed.
Starte en opladning med dit betalingskort via appen, når du oplader på farten.
Følge dit forbrug af ladestrøm til bilen.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET