Dæmpegård sælges som liebhaverbolig for 16 millioner

Man skønnede tidligere, at gården ville blive sat til salg for 6,2 millioner, som var den sidste vurdering. Men nu er prisen sat næste 10 millioner højere.

Dæmpegård sælges som liebhaverbolig for 16 millioner. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

TIL SALG Statens Ejendomsselskab ‘Freja’ har nu sat Dæmpegaard til salg. Foreningen ‘Dæmpegårds Venner’ kunne som bekendt ikke skaffe de millioner kroner, der tidligere blev tilbudt LÆS HER. Og man skønnede derfor, at den ville blive sat til salg til de 6,2 millioner, som den sidst var vurderet til. Men nu er prisen sat til salg for ikke mindre end 16,0 millioner. Salget omfatter fem bygninger på et samlet areal på 819 kvadratmeter og en grund, der er på hele 25.445 kvadratmeter.

Skovridergården, der ligger inde i Tokkekøb Hegn, sælges nu som liebhaverbolig og det er liebhaverejendomsmægler Pernille Sams' firma, der skal føre salget på vegne af Freja Ejendomme, der har overtaget ejendommen fra Naturstyrelsen LÆS HER.

Hvem bliver køberen?
Men hvem vil overtage de fem meget ringe vedligeholdte bygninger fra 1788, hvor der bl.a. forestår en omfattende restaurering, som styrelsen vurderede til rigtig mange millioner. Dertil kommer det forhold, at der er tale om fredede bygninger, som ikke må nedrives, og envidere ligger der den ufravigelig bestemmelse om forbud mod al bilkørsel til Dæmpegaard, som jo ligger i Tokkekøb Hegn.

Det bliver rigtig spændende at se, hvem der melder sig som køber med de ovennævnte forhold og betingelser. - Vi må nu afvente og se!

FAKTA:
Foreningen Dæmpegårds Venner kunne ikke skaffe de 6,2 millioner kroner, der tidligere blev tilbudt, men foreningen forhindrede dog nedrivning af Dæmpegård ved at få den fredet i 2022.

De godt 120.000 kroner, der var tilovers fra den nedlagte forening, bliver nu brugt til udgivelsen af en bog om gårdens historie, som LAFAK (Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune) står bag. Målet er, at bogen allerede udkommer i år.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET