Julius Johansen skifter til World Tour-holdet UAE Emirates på en etårig kontrakt.
NY KONTRAKT Den 25-årige Johansen fra Blovstrød skifter til World Tour-holdet UAE Emirates på en etårig kontrakt. Det oplyser cykelholdet på sin hjemmeside.
For et år siden blev Julius Johansen siet fra på World Tour-holdet Intermarché. Siden da har han kørt for det portugisiske kontinentalhold Sabgal/Anicolor.
Fra den kommende sæson får danskeren dog igen muligheden for at være en del af et hold på sportens højeste niveau. Denne gang på UAE, der er forsvarende vindere af Tour de France med holdkaptajnen Tadej Pogacar,
“Jeg er utrolig taknemmelig for den tillid, som UAE har vist mig ved at give mig denne fantastiske mulighed,” siger Johansen og fortsætter: “Det er en drøm for mig at skifte til et så professionelt og succesfuldt hold som UAE.”
Den 25-årige Johansen bliver dermed den 29. og sidste rytter til at blive en del af rytterstaben på UAE Emirates i næste sæson.
“De seneste sæsoner har Julius Johansen indtaget en rolle som hjælperytter. Det er netop i den rolle, at danskeren passer ind på UAE,” pointerer holdchef Mauro Gianetti, som siger videre: “Vi er meget glade for at byde Julius velkommen på holdet. Vi mener, at hans profil kan styrke holdet, når det kommer til at støtte vores holdkaptajner.”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET