Der er gratis foredrag efter fællesspisningen.
Menuen denne aften er boller i karry, grønne salater med bønnespirer og honning /senneps-dressing og, selvfølgelig, brød og gnavegrønt. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB
FÆLLESSPISNING På onsdag den 13. november kl. 17:30 kan I slå benene op, få maden serveret og opvasken taget ved fællesspisning i Blovstrød Sognegård - efterfølgende er der også foredrag, hvis det kan passe ind i aftenens program.
Menuen denne aften er boller i karry, grønne salater med bønnespirer og Honning/sennepsdressing og, selvfølgelig, brød og gnavegrønt.
Spisningen begynder med en højskolesang hver gang og slutter med en aftensalme og efterfølgende godnathistorie i børnehøjde kl. 18.30- 18.45 - eller et glas rødvin, alt efter hvad man er mest til. Det koster 85,- pr. person at spise med og 45,- for børn mellem 3-15 år. Tilmelding er bindende og sker ved til betaling til 805430 (Be My Guest Catering). Ønsker om vegetarisk mad kan imødekommes ved forespørgsel, men ikke glutenfri, laktosefri mm.
FOREDRAG Og så er der gratis foredrag efter fællesspisningen ved vinderen af Forskningskommunikationsprisen 2023 og Rosenkjærprisen 2023 Flemming Splidsboel Hansen i Blovstrød sognegård. Flemming Splidsboel Hansen er seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, med særligt fokus på udenrigspolitik og diplomati og vil nok være kendt af de fleste med interesse for internationale forhold. Han har det sidste par år om nogen har bidraget til at besvare spørgsmål og formidle sin store viden om bl.a. Ruslands invasion af Ukraine og deraf afledte forhold. Denne aften vil der være fokus på udviklingen og betydningen af desinformation og nye teknologier under overskriften: ”Hvem kan vi efterhånden stole på, og hvad kan vi gøre for at beskytte os selv?”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET