Efter frosten: Hullede veje

Det skiftende vejrlig mellem frost og tø gør ondt på de asfalterede veje.

Snevejret og de svingende temperaturer mellem frost og tø i januar måned har været hård ved vejene. Foto: Flemming Nyberg/AOB

HULLER I disse dage åbenbares der store huller og revner rundt omkring på de asfalterede veje. De opstår som følge af kombinationen af frost, tøvejr, flere måneders regnvejr og en undergrund, der er mættet med vand. Situationen er velkendt, hvor vandet siver ned i asfaltrevnerne, hvorefter det fryser til is, som udvider sig og sprænger asfalten. Men i år har det været ekstra slemt.

Kommunen er opmærksomme på det flere steder, men man vil gerne have borgernes indmeldinger på Borgertip App’en hvis man ser skader, der udgør en fare, så kommunen kan udbedre hullerne.

Via PC: Indberet via "Allerød Borgertip" (brug knappen "vær anonym" - så behøver du ikke oprette en bruger)

Fra mobil: Du kan downloade App'en "Allerød Borgertip" på Apple App Store eller Google Play.


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET