Kirkens arrangementer i januar måned

Blovstrød Kirke har flere arrangementer i januar måned - læs her.

Så blev 2024 skudt i gang - og dermed kom der en liste over Blovstrød Kirkes januar- arrangementer. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

ARRANGEMENTER Så blev 2024 skudt i gang - og her bringer vi et lille overblik over januars arrangementer i Blovstrød Kirke:

Onsdag den 3. januar kl. 14:00-16:00, var der arrangeret nytårsfest for menigheden. Men pga det voldsomme snevejr er nytårsfesten blevet AFLYST til en ny dato, som senere vil bliver oplyst.

Mandag den 15. januar kl. 17:30 er der fællesspisning i sognegården, hvor menuen denne gang består af vintergryde med oksekød, rodfrugter, gulerødder, løg og hvidløg i tomatsauce, klassisk risotto, med hønsefond, parmesan og smør med persille på toppen samt dagens salat med basilikumdressing, brød - smør - gnavegrønt til børnene.

Søndag den 28. januar kl. 15:00 bliver det markereret, at Blovstrød Kirke har fået et nyt orgel ved en indvielseskoncert. Kirkens orgelfaglige rådgiver, professor Sven-Ingvart Mikkelsen, spiller her koncert på det nye og alsidige orgel. Der vil blive spillet et varieret program med musik fra barok til nutid, med orgelværker af Johann Sebastian Bach, Nicolaus Bruhns, Max Reger, Procol Harum og Led Zeppelin. Koncerten er for alle, og det er gratis at deltage.

Torsdag den 1. februar kl. 19:00 i sognegården er der foredrag om Ukraine og krigens ofre i konflikt og krise ved konfliktmægler og krise kommunikations-specialist Carl Plesner.

Carl Plesner har boet i Ukraine i en årrække og kender landet særdeles godt, både på godt og på ondt. Han vil i sit foredrag give en førstehåndberetning fra situationen i det krigshærgede land, hvor han fortsat bor og arbejder med at støtte mennesker i at håndtere kriser og eftervirkningerne af krigen fredeligt gennem dialog. Det er gratis at deltage – og alle er meget velkomne.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET