Er du som Blovstrødborger klar til at deltage i konkurrencen om at blive årets bedste musiker i Allerød?
MUSIKKONKURRENCE Lørdag, den 12. august 2023 kører turné-scenen rundt i de tre lokalområder og samler kandidater op.
Man starter på torvet i Lillerød kl. 10:00 og fortsætter til Blovstrød hvor scenen står klar ved Rema 1000 kl. kl. 12:30
Og så slutter vi af på Lynge Bytorv kl. 14:30.
“Kom og vær med – ung som gammel – øvet som uøvet og lad os finde Årets Bedste Musiker i Allerød” lyder det fra arrangørerne, som er Lynge Byfest, Klub Allerød og Musikskolen.
Der kåres en vinder i hvert lokalområde, som går videre til den store finale på Lynge Byfest og Kræmmermarked lørdag, den 26. august 2023 kl. 16:30.
Studieindspilning
Her vil et professionelt dommerpanel udvælge Allerød Kommunes Bedste Musiker 2023, og præmien er en studieindspilning i samarbejde med Allerød Musikskole – og måske en fremtidig karriere som musiker – hvem ved.
Så kom og giv et nummer – mikrofonen er åben!
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET