Præsentationen af LAFAKs nye hjemmeside er flyttet fra den 15. marts til tirsdag, den 25. april.
HJEMMESIDE LAFAKs gamle hjemmeside kører nu på tyvende år, og den kan snart ikke mere, så derfor er man i gang med at forny den. Til dette har man fået hjælp fra designeren Marlene Hald, som mange sikkert kender fra Dæmpegårds Venners hjemmeside.
Præsentationen af den nye hjemmeside er flyttet fra onsdag, den 15. marts til tirsdag, den 25. april kl. 19:30 på Kirkehavegaard. Man starter med at høre og se den nye hjemmeside og afslutter med en rundvisning i udstillingen "Arkivets malerier", der til den tid er ophængt på sal 2. Udstillingen viser et udsnit af arkivets store samling af malerier med lokale motiver, men viser også fotografier af lokaliteterne, som de ser ud i dag.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET