Påskefejring i Blovstrød sognegårdskirke

Påske er en fejring og en påmindelse om livets storhed og styrke, som vi alle nok, i disse tider, kunne trænge til at blive mindet om.

I Blovstrød markeres påsken med manér, og der inviteres til festlige gudstjenester i sognegården. Arkivfoto: Flemming Nyberg /AOB

PÅSKEFEJRING Hvad er det nemmest at tro på? Det gode og livsbekræftende eller det, der ødelægger livet? Det er i hvert fald nemt at få øje på det sidste. Det fylder i verden – krig, naturkatastrofer, terror, sygdom – og det fylder i os selv – begærlighed, jalousi, misundelse, selvforagt, angst og ensomhed.

Men I påsken hører vi om, at Jesus gik i offensiv mod mørkets kræfter, mod døden og ondskaben. Og vi hører om, at ondskaben og døden ikke kunne få bugt med Jesu livsmagt. At livet som en blomstrende og ukuelig forårsdag vil rejse sig og modsige vinterens mørke, ondskaben og døden til evig tid.

Påske er en fejring og en påmindelse om livets storhed og styrke, som vi alle nok, i disse tider, kunne trænge til at blive mindet om.

I Blovstrød Kirke markeres påsken med manér, og der inviteres til festlige gudstjenester i sognegården på følgende datoer:

'Palmesøndag' den 2. april, m. gudstjeneste kl.10:00 v. Louise G. C. Spurlin-Roe. Ved denne palmesøndagsgudstjeneste medvirker kirkens voksenkor

'Skærtorsdag' den 6. april, m. gudstjeneste med altergang kl.17:00 v. Louise G. C. Spurlin-Roe.

'Langfredag' den 7. april, m. gudstjeneste kl.10:00 v. Kristine Krarup Ravn. Ved denne langfredagsgudstjeneste medvirker sopran Helle Gössler og tenor Niels Moltved

'Påskedag' den 9. april m. gudstjeneste kl.10:00 v. Kristine Krarup Ravn.

Ved denne påskegudstjeneste medvirker trompetist Felipe Enselmann

'Anden Påskedag' den 10. april m. gudstjeneste med altergang kl.19:30 v. Kristine Krarup Ravn.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET