Nicolaj Rasted kommer til Blovstrød Sognegård

Snart kommer Rasted til Blovstrød som vært ved fyraftenssang.

Nu kommer Rasted til Blovstrød Sognegård som vært ved fyraftenssang. Pressefoto

FYRAFTENSANG Tirsdag, den 11. april kl.16:30 er værten ved det populære fyraftensang i Blovstrød Sognegård Nicolaj Rasted.

Nicolaj Rasted er en dansk producer og sangskriver - et veletableret navn på den musikalske scene. Nicolaj har arbejdet sammen med mange forskellige skandinaviske popsangere og producere, og sammen med Søren Rasted dannede Nikolaj gruppen ‘Hej Matematik’, som blev et kæmpe navn med blandt andet sangene ”Walkman” og ”Party i Provinsen”. Og nu kommer Rasted til Blovstrød Sognegård som vært ved fyraftenssang.

”Nicolaj Rasted er et ungt etableret musikalsk talent, så det er noget af en gave, at han vil komme til Blovstrød Sognegård og give os et lille indblik i hans liv og univers” siger Louise G. C. Spurlin-Roe, der er en af to præster i Blovstrød kirke, og fortæller videre:

”Fyraftenssang er altid meget stemningsfyldt og givende. Værterne vælger ca. 7 sange, som de holder af og har et specielt forhold til, og på den måde, ud over at få sunget nogle dejlige sange, så kommer man lidt nærmere et andet menneskes liv og historie, det er altid meget inspirerende og oplysende – og giver nye perspektiver i eget liv.” siger hun.

Fyraftenssang begynder kl. 16:30 - lige til fyraften - og vi er færdige, så man fint kan nå hjem og lave mad, smøre madpakker og falde omkuld på sofaen. Ingen tilmelding er påkrævet, og man er meget velkommen til at tage hele familien med!

 

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET