Så får bilister, der kører gennem Blovstrød, igen besøg af fotovognen

I denne uge måler politiet hastighederne på Kongevejen.

Snart er fotovognen klar ved Kongevejen. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

SERVICEOPLYSNING For at styrke trafiksikkerheden i Nordsjælland fortæller færdselspolitiet i Nordsjællands Politi hver søndag, hvor nogle af kredsens ATK-vogne er placeret i den kommende uge. ATK står for Automatisk TrafikKontrol.

I uge 6 havde politiet bl.a. målt hastighederne på Sandholmgårdsvej, og i denne uge (uge 8) stilles fotovognen op ved Kongevejen.

Hastigheden måles på alle køretøjer, der kører forbi

  • Hvis hastigheden er for høj, tages et foto af køretøjet

  • Bødeforlægget sendes til ejeren af bilen via e-boks

  • Hvis der blev kørt mere end 30 % for stærkt, skal man angive hvem, der kørte bilen.

Udover en bøde for en hastighedsforseelse kan et foto fra ATK-vognene også føre til bøde for: 

  • Kørsel uden at anvende sikkerhedssele

  • Kørsel uden kørelys

  • Anvende håndholdt mobiltelefon under kørsel

  • Kørsel uden førerret mv. 

Pengene fra bøderne tilgår statskassen, og bødeindtægterne indgår ikke i overvejelserne om, hvor og hvornår politiet skal foretage kontrol.

Ugens hotte tip er igen: Hold øje med speedometeret!

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET