Stor tilslutning til årets fastelavnsfest

Rigtig mange Blovstrødborgere var mødt op til Blovstrød Kirkes fastelavnsarrangement.

Rigtig mange Blovstrødborgere var mødt frem til kirkes fastelavnsarrangement. Fotos: Flemming Nyberg/AOB

FASTELAVNSFEST Vejret var med arrangørerne, da Blovstrød Kirke afviklede årets fastelavnsfest. Klokken10:00 startede fastelavnsgudstjenesten i børnehøjde ved Kristine Krarup Ravn, hvor også kirkens forskellige børnekor medvirkede.

På sognegårdens forplads var der efterfølgende tøndeslagning, hvor der blev serveret fastelavnsboller med varm kakao og saftevand. Endvidere sang alle med på Mogens Falks ‘Fastelavn I Bloustrød’, hvor FDFs festlige hornorkester spillede til.

Til slut blev årets kattekonger og kattedronninger hædret med præmier.

Vores fotograf var med til det flotte arrangement og fangede forskellige situationer fra dagen.


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET