En 36-årig kvindelig medarbejder blev overfaldet med spark af en 25-årig udenlandsk statsborger.
OVERFALD Nordsjællands Politi oplyser, at i fredags blev en ansat på Røde Kors Centeret i Blovstrød overfaldet af en beboer.
Den ansatte, en 36-årig kvinde fra Roskilde, blev overfaldet med spark i ansigtet og på benet og et knytnæveslag i hovedet.
Beboeren, der er en 25-årig udenlandsk statsborger, blev anholdt. Han blev lørdag fremstillet i et grundlovsforhør sigtet for vold, og retten afgjorde, at han skal sidde varetægtsfængslet frem til den 4. januar.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET