Seniorrådet har afholdt et dialogmøde med byens seniorer for at diskutere, hvordan man kan skabe et bedre seniorliv.
Der var pænt fremmøde til Seniorrådets dialogmøde, hvor borgmester Karsten Längerich gav kommunens perspektiv på emnet. Pressefoto
SENIORLIV Seniorrådet i Allerød har afholdt et dialogmøde med byens seniorer for at diskutere, hvordan man kan skabe et bedre seniorliv. Borgmester Karsten Längerich var til stede og gav kommunens perspektiv på emnet.
Seniorboliger Der blev fremsat mange idéer, som seniorrådet vil arbejde videre med. Der var en stor efterspørgsel efter seniorboliger til overkommelige priser. Derudover blev der påpeget, at kommunen bør fastsætte krav til nye seniorbyggerier om, at de skal være tilgængelige for ældre.
Den kollektive trafik Et andet emne på mødet var den kollektive trafik. Her blev fremlagt et ønske om mindre eldrevne busser frem for de store, ofte tomme, busser. Flere afgange og busser uden for myldretiden blev også fremhævet.
Kulturlivet Seniorrådets dialogmøde kom også ind på vigtigheden af hjemmesygeplejersker og den kommunale indsats for at undgå indlæggelser. Kulturlivet blev også diskuteret. Her blev ønsket flere bænke i naturen langs stierne samt en genoptagelse af bibliotekets Filmstriben.
På mødet blev der også stillet spørgsmål til det frivillige arbejde i kommunens plejehjem, og hvordan man kan formidle tilbud og muligheder til seniorerne.
Rapport Det blev oplyst, at Seniorrådet nu vil skrive en rapport til byrådet.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET