Drømmen om at Dæmpegård bliver et naturkulturhus lever stadig

Men fristen for betaling af 7,5 mio. kroner kontant for gården udløber i morgen - tirsdag, den 31. januar.

Formanden: “Drømmen om at transformere den gamle skovridergård til vores allesammens naturkulturhus lever stadig”. Foto: Flemming Nyberg/AOB

DÆMPEGÅRD Formanden, Lisette F. Thamdrup, siger optimistisk: “Drømmen om at transformere den gamle skovridergård til vores allesammens naturkulturhus lever stadig.

Fristen for betaling af de 7,5 mio. kroner kontant for Dæmpegård er fastsat til den 31.1.2023.

Tidligere på måneden skrev bestyrelsen til den nye Miljøminister, Magnus Heunicke, og bad om et møde, hvor vi kunne diskutere alternative løsningsmodeller for overtagelse af gården.

I brevet nævte vi opbakningen fra både Martin Lidegaard og Mette Abildgaard, som har givet tilsagn om at deltage i mødet med ministeren. De er begge optaget af Dæmpegårds unikke kulturarv og muligheden for at almenheden kan få glæde af detfantastiske sted. De har besøgt Dæmpegård og tidligere talt Dæmpegårds sag på Christiansborg. Borgmester Karsten Längerich har også givet tilsagn om deltagelse.”

Lisette F. Thamdrup siger videre: “Vi håber, at de tre politikere kan være med til at påvirke Miljøministeren, og at vi kan fået møde i kalenderen snarest.

I skrivende stund (26.01.2023) har vi dog endnu ikke fået svar - men det kommer forhåbentlig snart.”

Generalforsamling 15. marts 2023
Ifølge vedtægterne skal foreningen afholde generalforsamling i 1. kvartal. Det har været svært at finde ledige lokaler, men det er lykkedes at reservere Centerhallen onsdag, den 15. marts 2023.

Indkaldelse og dagsorden vil følger senest 14 dage før til alle medlemmerne.

Når der er nyt, orienterer AOB selvsagt om sagen.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET