Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune gentager de to foredrag: ’Teglværksdrift, tipvognsspor og lergrave’ og ’Fritz Hansen - møbler i 150 år’.
FOREDRAG Efterårets to foredrag om henholdsvis ’Teglværksdrift, tipvognsspor og lergrave’ ved geolog Steen Andersen og ’Fritz Hansen – møbler i 150 år’ ved arkivleder Birthe Skovholm blev en stor succes.
Derfor har Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune besluttet at gentage disse to foredrag, så andre end foreningens medlemmer kan få mulighed for at høre foredragene. Begge foredrag holdes på Kirkehavegaard, Kirkehaven 10 i Lillerød.
Foredraget om ’Fritz Hansen – møbler i 150 år’ afholdes torsdag, den 26. januar kl. 16:30, og ’Teglværksdrift, tipvognsspor og lergrave’ kan opleves onsdag, den 1. februar kl. 16:30.
Det koster 50 kroner i entré, men er gratis for LAFAKs medlemmer – og tilmelding er ikke nødvendig.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET