Allerøds helt egen 3-meter høje Kæmpetrold er på vej. Først skal der indsamles ubehandlet træ - dernæst skal troldens hale bygges. Til slut opføres selve kæmpetrolden. Indvielsesfesten er den 8. oktober.
OPSTART Initiativtageren, Anette Haugshøj, fortæller: “Allerøds helt egen 3-meter høje Kæmpetrold er på vej. Den har brug for dig og det du kan - jo flere frivillige til at hjælpe, også når Thomas Dambo og hans team kommer, jo bedre.”
“Der er allerede fantastisk mange, lokale frivillige troldebyggere på listen, men der er altid brug for flere hænder, så har du lyst og mulighed for at deltage i en eller flere af de spændende og sjove aktiviteter, der er planlagt, inden vi endeligt kan nyde vores kæmpetrold, så kom endelig frit frem!” siger Anette Haugshøj.
Nedenfor viser vi alle aktiviteter og mødesteder her i september måned og frem til indvielsesfesten den 8. oktober.
Alt er selvfølgelig gratis - og tilmelder du dig trolde-bygge-dagene, så får du endda også mad og drikke mm. i løbet af dagen.
Er du i tvivl om noget, eller gerne vil tilbyde din hjælp, så skriv straks en mail til Anette Haugshøj: haugshoej@hotmail.com.
Her er programmet for opførelsen af Kæpetrolden:
Søndag, den 11. september kl. 10:00 - 16:00
Indsamling/indlevering af palletræ og andet ubehandlet genbrugstræ (f.eks. brædder af ca. 5 cm tykkelse, til brug for bygning af Kæmpetroldens hale.
Mødested: P-pladsen ved Mørkebakkevej 1 (v/Vestre Hus).
Lørdag og søndag, den 17. og 18. september, begge dage kl. 10:00 -16:00
Kæmpetoldens Bygge-Hale-dag.
Alle er velkomne, ingen tilmelding er nødvendig og deltag lige så længe du har lyst indenfor tidsrummet.
Mødested: P-pladsen ved Mørkebakkevej 1 (v/Vestre Hus).
Hverdage i tidsrummet den 26. september - den 6. oktober Kæmpetrolden bygges i samråd med Thomas Dambo & Team.
Voksne over 18 år kan deltage.
NB. Tilmelding er nødvendig via mail: haugshoej@hotmail.com.
Lørdag, den 8. oktober kl. 14:00 - 16:00
Indvielsesfest for Allerøds Kæmpetrold - Alle er velkomne!
Mødested: Følg flagene på stien, der starter ved P-pladsen v/Bregnerødskovvej, inde i skoven. Der bliver både festlige taler, lækkerier til mund og mave, Trolde-kreahjørne - og gratis balloner til alle!
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET