MEB-udvalget anbefalede i går, at på størstedelen af Allerøds arealer vil man ikke acceptere lodrette jordvarme-boringer uden videre.
LODRET JORDVARME I går, tirsdag, var der møde i Miljø-, Erhvervs- og By-udvalget, hvor man havde emnet ‘grundvandsstrategi’ som punkt 5 på dagsordenen. Forvaltningen havde tidligere på det nærmeste afvist en hver form for lodret jordboring i kommunen for at sikre grundvandskvaliteten, ved at indføre meget strengere krav end man har gjort i andre kommuner.
Nogle af MEB-udvalgets medlemmer har dog været af den mening, at forvaltningens krav til vertikal (lodret) jordvarmeboring var alt for restriktive og havde derfor anmodet om en dyberegående teknisk undersøgelse og forklaring.
Ved mødet i går var der opstillet tre ændringsforslag til grundvandsstrategien, hvor flertallet i MEB-udvalget stemte for forslag 2, der grafisk er vist på ovenstående kort, og som udgangpunkt viser, at man som borger stadig ikke vil få tilladelse til en lodret jordvarmeboring. Der er dog indført en lille ‘kattelem’, hvor man vil foretage en vurdering af den enkelte ansøger - men spørgsmåler er om der mon er nogen borgere, som kommer gennem Allerøds nåleøje?
Sagen er dog ikke slut
Det er byrådet, som har kompetence til at træffe den endelig afgørelse i sagen. Forvaltningen mangler således stadig at afgive en del svar på spørgsmål, der er blevet stillet af kompetente Allerød-borgere. De mener ikke, at sagen er behandlet seriøst, og at ikke alle oplysninger er korrekte og retvisende.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET