Nu er der 94.000 spritnye vurderinger landet - heriblandt en del i Blovstrød.
EJENDOMSVURDERING Tusindvis af ejere kan nu se, hvor meget deres bolig i fremtiden kan blive beskattet af.
Frem mod 2024 skal alle boligejere have en ny ejendomsvurdering, og senest er omkring 94.000 af de nye ejendomsvurderinger landet, og det betyder, at i alt cirka 146.000 ejerboliger nu er blevet vurderet i det nye system. Man skal bemærke, at Vurderingsstyrelsen i første omgang har sendt 2020-vurderinger ud, og at styrelsen automatisk trækker 20 procent af de nye ejendomsvurderinger.
Flere af de nye afgørelser er dog kommet under lup. I Blovstrød kan man således se, at stigningerne på vurderingerne svinger meget - helt op til +138% for grunden og +134% for ejendommen.
DR Nyheder har senest afdækket, at der har været fejl i et endnu ukendt antal af de links, som boligejere skal bruge til at ændre oplysninger om grundlaget for deres nye ejendomsvurdering.
Vurderingsstyrelsen blev i sidste uge sat til at undersøge omfanget af de klemte boligejere og fejl.
Siden har Folketingets Ombudsmand også krævet svar på, hvor mange der er kommet i klemme, og hvad myndighederne har tænkt sig at gøre for at hjælpe dem.
Svaret skal ligge på ombudsmandens bord inden fire uger.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET