Vil MEB-udvalget reelt slagte al lodret jordboring i Allerød Kommune - eller kommer man til fornuft? Det afgøres på tirsdag.
Lodret jordvarme består af en jordvarmesonde, der er ført direkte ned i jorden, og som er koblet til en varmepumpe, der normalt vil stå i et bryggers/fyrrum og kun optager under 0,4 m2 gulvareal. Illustration: Flemming Nyberg/AOB
JORDVARME MEB-udvalget har ved flere møder behandlet sagen om borgernes ønsker om etablering af vertikal (lodret) jordvarme. Man har i forvaltningen ind til videre på det nærmeste afvist en hver form for lodret jordboring i kommunen for at sikre grundvandskvaliteten ved at indføre nogle restriktive skarpe krav, som mange andre kommuner ikke finder realistiske. Således har bl.a. Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommune - der har de samme drikkevandsinteresser, som er lig dem i Allerød - ingen problemer med at give tilladelse til etablering af lodret jordvarmeboringer.
MEB-udvalget har derfor besluttet at genoptage sagen ved næste møde (tirsdag, den 27. september), idet man forinden vil se i praksis, hvordan man behandler sagerne i bl.a. Lyngby-Taarbæk Kommune. Her følger man blot den statslige jordvarmebekendtgørelse ved behandling af ansøgninger om dybe jordvarmeboringer.
Det bliver interessant at se, om forvaltningen og MED-udvalget ved mødet bliver overbevist om, at Allerøds nuværende krav er urealistiske skarpe.
FAKTA:
Teknisk set kan en vertikal (lodret) jordboring etableres næsten alle steder, f.eks. i indkørslen. Det bliver derved muligt, at installere jordvarme, hvor pladsen ellers ikke er til det.
I praksis er der en række miljøforhold, der skal være i orden, og dette skal godkendes af den tilhørende kommune. Den i dag nyudviklede teknik sikrer, at mange kommuner ikke finder nogen risiko for forurening af drikkevandet.
Den lodrette jordsonde henter sin energi fra de dybere jordlag og er derfor upåvirket af vind, vejr og årstid. Anlægget består af en jordvarmesonde, der er ført direkte ned i jorden, og som er koblet til en varmepumpe, der normalt står i et bryggers/fyrrum og kun optager under 0,4 m2 gulvareal.
Inde i anlægget cirkulerer en frostvæske/brine, som optager varmen fra jorden. På den måde bliver varmen overført til husets eksisterende varmesystem. Varmen kan således benyttes til gulvvarme, radiatorvarme og varmt brugsvand.
Afhængig af undergrunden kan der bores op til 250 m pr. boring. Anlægget kan i den varme sæson vendes og kan derved bruges som en passiv køling. Dvs man kan sænke temperaturen i huset, og overskudsvarmen kan oplagres i jorden og senere bruges i den kolde sæson.
Efter at anlægget er etableret, er det stort set vedligeholdelsesfrit, dog kræver kommunen, at det tilses af en faglært installatør en gang årligt.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET