Nu starter Blovstrød Gymnastik en ny sæson

Sæsonen løber fra den 1. september 2022 til den 30. april 2023.

GYMNASTIK Blovstrød Idrætsforening Gymnastikafdeling starter ny sæson den 1. september, og tilmeldingerne er allerede godt i gang. Bestyrelsen har i år besluttet ikke at lave fysisk omdeling af programmet, men blot annonceret programmet på foreningens hjemmeside, via Facebook og på mail til foreningens medlemmer fra sidste sæson.

Vi vil meget gerne sikre, at også de mange nye beboere i Blovstrød bliver orienteret om gymnastikafdelingens store program, som kan findes på gymnastikafdelingens hjemmeside https://bifgymna.dk/program/.

Man kan melde sig ind via hjemmesiden, men man er også velkommen til en prøvetime inden man melder sig ind.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET