Stil op i Blovstrød ved REMA 1000 og deltag i musikkonkurrencen til august.
MUSIKKONKURRENCE Har du - alene eller sammen med nogle musikvenner - lyst til at deltage i en Allerød-musikkonkurrencen, så stil op her i Blovstrød ved Rema 1000 lørdag, den 13. august kl. 12:30 - 13:30.
Formanden for festkommiteen for Lynge Byfest 2022 er Jørgen Johansen, som fortæller til AOB: “I forbindelse med Lynge Byfest kan man enten deltage alene eller med sit band i en musikkonkurrence. Udstyret står klar den 13. august på Allerøds tre scener: Torvet i Lillerød, Rema 1000 i Blovstrød og Torvet i Lynge.
Der kåres en vinder i hvert område, som går videre til Lynge byfest den 27. august. ”
Hvis du/I ønsker at deltage, kan man skrive til: JJOH@alleroed.dk eller kluballeroed@alleroed.dk - Sidste tilmeldingsfrist er den 11. august.
Musikarrangementet etableres af Lynge Byfest, Klub Allerød og Musikskolen.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET