“Løsningen bliver mindst 10 gange dyrere end først lovet,” siger formanden for Dansk Affaldsforening, og i Norge lander al affald i samme container, hvorefter store automatiserede anlæg foretager al sortering.
“Kildesortering har været et fatamorgana lige fra starten,” siger Mads Jakobsen, formanden for Dansk Affaldsforening.
KILDESORTERING Glas for sig. Pap for sig. Metal for sig. Madrester for sig. Og så videre...Og så videre…
Vi er allerede begyndt at sorterer vores affald. Og snart skal vi alle her i kommunen faktisk til at sortere al husholdningsaffald i ti forskellige fraktioner.
Men kun i ni af landets 98 kommuner står de nye skraldespande og skraldebiler klar. Og løsningen kan blive mindst 10 gange dyrere end først lovet.
Hos kommunernes affaldsselskaber - Dansk Affaldsforening - ryster formand Mads Jakobsen på hovedet med en følelse af “hvad sagde jeg!?”. “Det har været et fatamorgana lige fra starten af”, siger han.
Op til 1.200 kroner dyrere pr. husstand
Sidste sommer blev der vedtaget en lov om, at alle danskere skal til at sortere affald i 10 forskellige fraktioner. Dengang lå det i kortene, at det i gennemsnit ville koste hver husstand 55 kroner ekstra om året.
“Vi fortalte både politikerne og embedsværket, at det der kan simpelthen ikke lade sig gøre,” fortæller Mads Jakobsen.
Ifølge Dansk Affaldsforening bliver merprisen mindst 550 kroner om året pr. husstand. For det koster penge at sætte affaldscontainere ud til hver husstand og tømme dem.
“Det er helt evident. Og jo mere du sorterer på affaldet, jo dyrere bliver det,” siger han.
Prisen bliver endnu højere, når skraldebilen skal køre langt mellem hver husstand. I Lolland Kommune regner de med en merudgift på 1.200 kroner om året pr. husstand.
Ens sortering skal gøre det billigere
Miljøminister Lea Wermelin forklarer, at prisstigningen godt kan blive højere end de 55 kroner pr. husstand om året - nogle steder i landet. Men der er lagt op til, at de danske husstande i et gennemsnit ikke skal betale mere end 55 kroner pr. husstand pr. år.
“Vi kommer til at følge det her og kigge på, hvordan vi kan reducere nogle omkostninger, som svarer til den gennemsnitlige stigning for netop at sikre, at det ikke samlet set bliver dyrere, siger hun.
Hun mener, at Dansk Affaldsforening skyder over målet med en årlig prisstigning på 550 kroner pr. husstand. For mange faktorer spiller ind, når man skal gøre prisen op.
Hun medgiver, at det koster at købe nye affaldsspande ind, men ifølge miljøministeren undervurderer kommunerne, at for eksempel udbud på indsamling af affaldet kan gøres billigere end i dag.
“Man kan slå sig sammen som kommuner, fordi affaldet er opdelt i de samme fraktioner i hele Danmark. Sådan har det ikke været før,” forklarer hun.
I dag betaler de fleste danskere mellem 1.500 og 3.000 kroner i affaldsgebyr pr. husstand. Uenigheden om beløbet handler altså om merprisen pr. år ved den nye affaldssortering.
FORSLAG: Lad al affald lander i samme container, hvorefter store automatiserede anlæg foretager sortering i diverse fraktioner. Foto: Teknologisk Institut
Forældet kildesortering?
Burde man ikke have undersøgt sorteringsprincipperne noget mere, og set hvad man havde gjort andre steder i bl.a. vores nabolande?
For præcis fire år siden LÆS HER stillede AOB følgende spørgsmål: “Er kildesorteringen forældet inden implementeringen?” Den gang skrev vores læser, Flemming Aanæs,: "Den rigtige løsning er efter min klare overbevisning affaldssortering ved afleveringsstedet, hvor robotteknologien i dag er så langt fremme, at det er helt på højde med, hvad mennesker generelt kan præstere.
Man laver nu en enorm dyr og grim løsning, der er forældet, før den bliver implementeret og i stedet for - som i dag - at have en tom affaldscontainer stående til varigt minde om forvaltningens kompetencer, får vi i fremtiden 4 overflødige containere. Tænk, hvor mange millioner kommunens forslag koster borgerne.”
Blovstrødborgeren Ib Andersen supplerede forleden dag således: “Skrot den håbløse og meget dyre løsning, og implementer den norske løsning, hvor al affald lander i samme container, hvorefter store automatiserede anlæg foretager sortering i diverse fraktioner.”
Løbet er kørt
Vi må nok bide i det sure æble og erkende, at nu er løbet kørt.
Er det realistisk nu helt at ændre principperne for kildesorteringen? Og er den ‘norske løsning’ rentabel og fungerer systemet tilfredsstillende? Sagen er jo den, at Allerød Kommune for flere år siden har indgået en princip-aftale med tre andre nabokommuner om det fælles sorteringsmodel, som nu er sat i søen. Men var det den gang en forhastet beslutning?
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET