Borgmesteren har aldrig fået så mange henvendelser som nu.
HJÆLP Borgmester Karsten Längerich fortæller, at Allerød Kommune har modtaget mange henvendelser fra borgere, der ønsker at hjælpe ukrainske flygtninge:
“Der er rigtig mange, der vil hjælpe på alle mulige områder. Det kan være alt fra, at nogle har et værelse til rådighed, familier der vil hjælpe med lektiehjælp, over foreninger, der vil indlemme flygtningene i foreningslivet, til virksomheder, der står klar med job.
Som borgmester har jeg ikke oplevet at få så mange personlige henvendelser tidligere.“
Folketinget vedtog onsdag, den 16. marts en særlov om midlertidig opholdstilladelse til ukrainere, og som havde virkning fra torsdag, den 17. marts. Herefter kan de ukrainere, der sidder rundt omkring i landet på centre - herunder Center Sandholm og Sjælsmark Kaserne - bliver fordelt ud i kommunerne.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET