Løb med i Troldeløbet!

Lørdag, den 26. marts kan du være med til at hæve troldebeløbet, så den bliver større og flottere. Sidste frist for tilmelding er i morgen, lørdag - den 12. marts.

Der står flere trolde rundt om i storkøbenhavn, og denne trold kan opleves i skoven i Vallensbæk. Foto: Kasper Ellesøe

TROLDELØB Den 26. marts løber det super hyggelige Troldeløb af stablen i Ravnsholt Skov til fordel for ‘Kæmpetrold i Allerød’. Du kan både løbe, lunte, gå eller trille på enten 5 km rute eller 3 km rute, som er egnet for barne- og klapvogne, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Det koster 25 kroner per barn og 50 kroner per voksen at deltage, og pengene går ubeskåret til indsamlingen for Kæmpetrold til Allerød. Selvom trolden er i hus, så går alle de indsamlede midler nu til, at trolden bliver endnu større og flottere!

Løbet afvikles lørdag, den 26. marts med start fra Vestre Hus, Mørkebakkevej 1, i Allerød. Parker med fordel ved Ravnsholtskolen. Løbet starter klokken 10:30, men mød gerne op i god tid.

Tilmeldingsfrist er i morgen - lørdag, den 12. marts
Tilmelding foregår ved at skrive til troldelob@gmail.com: Oplys antal børn og antal voksne, samt mobilnummer brugt til indbetaling. Indbetal herefter til 1864AS (ved Finn Lund). Tilmeldingsfrist er lørdag, den 12. marts.

Alle tilmeldte vil få et flot løbsnummer, alle børn en lille gave, og så vil der være vand, juice og frugt, når målstregen er krydset. 33 af Allerøds butikker har flittigt og gavmildt doneret gaver, som uddeles via løbsnummeret, og alle har således en chance for at vinde.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET