Blovstrødborgeren, Tonna Nielsen, der er æresmedlem af Lillerødkoret, donerede koncerten ved Allerøds Musikskole.
KONCERT Der var stor tilslutning til den annoncerede koncert i Tonnasalen, Allerød Musikskole fredag, den 4. februar, men desværre var der også nogle afbud på grund af coronasituationen.
Efter formanden for Lillerødkorets bestyrelse, Olav B. Christensen, bød velkommen var der introduktion til Ærkehertug Trioen ved Klaus Munk-Nielsen, der også er dirigent for Lillerødkoret.
Olav B. Christensen beretter: Trioen spilles, hvorefter publikum sendte klapsalver til de udøvende. Derefter introducerede Klaus Munk Nielsen det næste stykke, som var Gaspar de la Nuit af Ravel. Et impressionistisk værk med det uklare og svævende udtryk, hvor en af satserne - ifølge Klaus Munk-Nielsen - lydmæssigt illustrerer en galge.
David Munk-Nielsen spillede herefter Gaspar de la Nuit af Ravel. Helt fantastisk følt og perfekt. Meget virtuost. Efter dette ville klapsalverne ingen ende tage, og derfor satte David sig til klaveret igen for at spille Nocturne i Des-dur, opus 27, nr. 2 af Chopin. Som han sagde, ”et ekstranummer, så I har lidt at falde ned på”. Også dette fik klapsalverne frem.
Koncerten blev afsluttet med blomsteroverrækkelse til de medvirkende og til Tonna Nielsen, der havde doneret denne fantastiske koncert i ‘Tonnasalen’.
Efter selve koncerten var der Nachspiel, hvor der blev skålet og holdt takketaler. David Munk-Nielsen kunne bl.a. fortælle, at han - om et par måneder - flytter sine studier i Helsinki til Berlin for et år.
Nachspielet var arrangeret af Lillerødkorets Nachspieludvalg, der ledes af Lillerødkorets næstformand Hanne V. Hoffmann.
En hel fantastisk musikalsk aften.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET