Stor usikkerhed om fjernvarmen

De forventede priser gør det meget usikkert om hvem der overhovedet kan få fjernvarme og til hvilken pris. Samtidig skal et nyt udvalg i gang med at undersøge mulighederne for at sætte skub i andre former for kollektiv opvarmning.

Efter at have modtaget de første tilbud fra de forskellige entreprenører frygtes det, at de tidligere skønnede beløb i værste fald vokser til det dobbelte og dermed bliver urealistiske. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

OPVARMNING I april præsenterede statsminister Mette Frederiksen en plan for, hvordan Danmark hurtigst muligt kan blive uafhængigt af russisk gas.

Under præsentationen af planen, "Danmark kan mere II" sagde statsministeren blandt andet, at alle husejere, som i dag ejer et gas- eller oliefyr, inden årets udgang skal have klar besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme eller ej.

Der er omkring 400.000 private husstande i Danmark, som har gasfyr, og et bredt flertal besluttede i juni måned, at inden 2030 bliver der lukket for al gas til alle boligejere.

Men siden april er der opstået ekstraordinær usikkerhed om planerne, som betyder, at selv områder med udsigt til fjernvarme ikke kan vide sig sikre på, at det ender sådan. Det skriver Politiken.

I de nordsjællandske kommuner Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Helsingør har forsyningsselskabet Norfors lagt op til at udrulle fjernvarme for cirka 4,5 milliarder kroner i de kommende år.

Højere priser Men efter at have modtaget de første tilbud fra entreprenører frygter bestyrelsesformand Morten Slotved, der er konservativ borgmester i Hørsholm, at det beløb i værste fald vokser til det dobbelte og dermed bliver urealistiske.

Han fortæller til Politiken, at det kommer til at tage længere tid, fordi kommunen skal udarbejde nye beregninger og have en dialog med borgerne om, hvorvidt de er villige til at betale en højere pris for tilslutningen.

Morten Slotved understreger, at når prisen på udrulningen stiger, vil man se, at der er områder, som ikke er rentable.

“Vi kommer til at udsende et brev til boligejerne, der er mere løseligt formuleret, end mange borgere havde håbet på,” siger han til Politiken.

Problemer med tidsplanen De samme udfordringer gør sig gældende i Vestforbrænding, der er ejet af 19 kommuner i hovedstadsområdet.

Her er de konkrete projekter først nu ved at blive sendt i udbud. Derfor kommer de pågældende kommuner til at sende breve ud til borgerne uden at have kendskab til konkrete tilbud fra entreprenører.

Varmekunders penge ender i berygtede skattely “Alle entreprenører siger, at de ikke umiddelbart kan levere de mængder, vi efterspørger. Det er et kæmpe problem for vores tidsplan. Og vores næste bekymring er, at når der er få bud, så bliver prisen derefter, siger administrerende direktør Steen Neuchs Vedel fra Vestforbrænding til Politiken.

Kommunernes Landsforening bekræfter over for avisen, at problematikken er udbredt i hele landet.

En tidshorisont på op til 10 år i Allerød Der er alt for mange borgere i Allerød, som lige nu ikke kan få svar på, hvordan de i fremtiden skal varme deres boliger op.

Nogle steder er der planer om fjernvarme, men i kommunens nye varmeplan er der mange og store bare pletter på kortet over, hvor beboerne kan forvente at få del i fjernvarmen. Mange steder er der desuden tale om en tidshorisont på op til 10 år.

Opgaveudvalg
Derfor skal et nyt midlertidigt opgaveudvalg nu i gang med at undersøge mulighederne for at sætte skub i andre former for kollektiv opvarmning i Allerød. Det skal være cirkulære og CO2-neutrale varmeforsyninger som for eksempel Termonet.

Det bliver Blovstrødborgeren, Anders Glümer, som sidder i miljø-, erhvervs- og byudvalget, der skal stå i spidsen for udvalget.

“Både på borgermødet i Centerhallen om varmeforsyning og på andre møder har det været ret tydeligt for os politikere, at borgerne i Allerød mangler svar på, hvad de skal gøre. For der er jo rigtig store områder i kommunen, som ikke bliver forsynet med fjernvarme inden 2028. Jeg synes, vi skal have et tilbud klar til borgerne inden 2027. Det er nok meget ambitiøst, men der skal ske noget”, siger Anders Glümer.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET