Nytårsfest med gudstjeneste, underholdning og lagkage den 2. januar

Traditionen tro fejrer Blovstrød det nye år med en kort andagt, lagkager og festlig underholdning.

Vi skal høre de mest kendte og elskede arier og sange fra opera, operette og musical. Pressefoto

NYTÅRSFEST Traditionen tro fejrer Blovstrød det nye år med en kort andagt, lagkager og festlig underholdning. I år er kirken jo desværre lukket, så det hele kommer til at foregå i sognegården. Nytårsfesten afvikles den 2. januar, kl. 14:00.

Først en kort andagt ved Kristine Krarup Ravn, dernæst lækre lagkager og endelig skaber sangerinden Tatiana Kisselova Gudnæs en festlig eftermiddag for alle. Tatiana er uddannet som sangerinde og pianist i Rusland og har boet i Danmark siden 1995. Vi skal høre de mest kendte og elskede arier og sange fra opera, operette, musical. Feststemning garanteres!

Tatiana forener en række egenskaber, som gør hendes kunstneriske arbejde til en oplevelse. Hendes stemme og musikalitet, kombineret med sprudlende humør, griber ethvert publikum om hjertet.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET