Nu er julen startet hos Ninas Naturcafé

Men det er også den allersidste jul i Kirkelte. Nina Dolriis har besluttet at lukke og slukke - og den 22. december i år drejer hun nøglen om til den hyggelige café i skovkanten til Store Dyrehave.

Nina Dolriis: "Vi trodser mørket og kulden og holder nu jule-åbent frem til den 22. december - men så er det også helt slut." Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

JUL i SKOVEN Julen er startet hos Ninas Naturcafé, og den varer frem til torsdag, den 22. december. Men det er også den allersidste jul i Kirkelte, idet Nina Dolriis har besluttet at lukke og slukke - og lige før jul drejer hun nøglen om til den hyggelige café. I løbet af denne sidste periode er der dog mange spændende oplevelser på programmet, og der er mange varer på hylderne. Hele juleprogrammet kan ses på cafeens hjemmeside, www.naturcafe.dk/program.”

Bobler og nisser
Ninas Naturcafé skriver i en pressemeddelelsen: “Der er igen champagne-smagning den 9. december med Mirja og Jens, der står bag ‘Vin med bobler’. De vil fortælle om verden bag de ægte franske champagne. Der vil også blive mulighed for at smage seks forskellige champagner, og caffen serverer tapas. Tilmeldingen foregår via Mirja på mirja@vinmedbobler.dk.

Ude i haven er der frække nisser, der leger gemmeleg, og igen i år søger Ninas Naturcafé efter børn, der kan finde dem. Hvis man finder nisserne, ja så er der en præmie.

En livsform
”Men nu er det slut. Det har aldrig været et arbejde for mig - det har været en livsform. Vi har altid haft travlt i cafeen om sommeren, og har altid holdt ferie i januar. Og mange fester bliver jo naturligvis holdt om sommeren, hvor jeg på det seneste også har kunnet mærke, at det er hårdt, når jeg ved, at jeg skal op kl. 5 og bage,” fortæller Nina, der nu er fyldt 70.”

“Og nu er beslutningen om at lukke cafeen så taget. En beslutning der har været et års tid undervejs.” Ninas kærlighed til stedet har derfor også gjort det ekstra svært at træffe beslutningen om at lukke cafeen, men slidgigt betyder, at hun ikke kan fortsætte som hidtil. “Og jo, det er måske et afsavn, men det er jo præmissen - og jeg holder uendelig meget af udsigten, så det er bestemt ikke et dumt sted at være bundet. Vi har fundet i et hus lidt længere nede ad vejen, så vi bliver i området,” slutter Nina.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET