Kirken har fjernet en stor del af ligusterhækken, så bilisterne, der kommer fra Blovstrød Byvej, får et bedre udsyn af Kongevejen mod nord.
FORBEDRING Den opmærksomme bilist, der kommer fra Blovstrød Byvej og skal mod syd ud på Kongevejen, har sikkert bemærket, at oversigtsforholdene er blevet meget bedre.
Kirkeværge, Tage V. Andersen, fortæller til AOB: “Når man kommer ad Blovstrød Byvej og skal mod syd ad Kongevejen, har det altid været svært at overse trafikken, der kom fra nord pga. at kirkens ligusterhæk, som stod ude langs fortovet og skyggede. Derfor fjernede vi for nogle år siden ca. seks meter af hækken.
Nu har kirkens gartner fjernet meget mere af hækken - nemlig yderlig 12 meter, så nu er det blevet betydelig nemmere at overskue den nordlige trafik - man kan således overse bilisterne, når de næsten er ud for indkørslen til Rema 1000.”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET