Flot stor tilslutning til kirkens høstgudstjeneste og loppemarked

I dejligt solskinsvejr afviklede Blovstrød Kirke en stor høstfest tidligere i dag.

Efter høstgudstjenesten startede først en stor auktion på sognegårdens forplads. Foto: Flemming Nyberg/AOB

Efter høstgudstjenesten startede først en stor auktion på sognegårdens forplads. Foto: Flemming Nyberg/AOB

HØSTFEST Ved høstgudstjenesten tidligere i dag (søndag) var Blovstrød Kirke fyldt til bristepunktet, hvor sognepræst Kristine Krarup Ravn holdt gudstjenesten, der blandt andet indeholdt smukke musikalske indslag fra Blovstrød børne- og spirekor.

Konfirmander fra 8.b Blovstrød Skole dramatiserede søndagens Evangelium om enken fra Nain. Et stykke som blandt andet  bød på et lig viklet ind i stofstrimler, teaterblod, en gammeldags stofbårer og en Jesus i stjernekappe, som til de mindstes store forbløffelse, vakte den døde på båren til live igen. Kirken nyansatte organist, Esben Sloth Bjerregaard, spillede flot med på alle de kendte høstsalmer og sange.

Efter gudstjenesten startede en stor auktion på sognegårdens forplads, hvor der samtidig var stort loppemarked med mange stader og med mange fine tilbud. Alle de fremmødte Blovstrød-borgere havde lejlighed til at købe pandekager - man dog selv skulle bage - købe pølser, kage, te, kaffe, og man kunne endvidere producere sin egen æblesaft. Endeligt var der opstillet en sjov flødebollemaskine, hvor man med en bold skulle ramme klovnens gule slips - hvorefter der fløj en flødebolle ud ad munden, som man skulle prøve at gribe.

Vores fotograf fangede flere forskellige situationer fra høstfesten, og vi lader billederne tale for sig selv:

DSC_1581.jpg
DSC_1634.jpg
DSC_1588.jpg
DSC_1636.jpg
DSC_1637.jpg
DSC_1606.jpg
DSC_1610.jpg
DSC_1620.jpg
DSC_1614.jpg
DSC_1617.jpg
DSC_1623.jpg
Skærmbillede 2021-09-19 kl. 12.10.19.png


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET