Fra nu på torsdag vil Dæmpegård få et stort besøg af arkitektstuderende, som skal udføre semesteropgave med opmåling mv. på gården til og med den 22. oktober.
OPGAVE På torsdag, den 16. september ankommer 71 arkitektstuderende samt deres undervisere til Dæmpegård. Det er meningen at de studerende skal lave semesteropgave med opmåling mv. på Dæmpegård til og med fredag, den 22. oktober.
Udover, at de studerende lærer om historiske bygninger, vil deres besøg skabe øget fokus på gården. Arkitektskolen vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at hjælpe med at redde og aktivere gården. De studerende skal samtidig give deres bud på, hvordan Dæmpegård kan renoveres bæredygtigt.
Miljøminister Lea Wermelin er inviteret til besøg samme dag, den 16. september, hvor pressen også deltager.
Arkitektskolen har fået køretilladelse til én bil i perioden, da de har forskelligt måleudstyr. Fra denne uge og indtil ugen efter deres besøg har Foreningen også to køretilladelser til at fragte borde, stole mv. til og fra gården.
Det kan være, at nogle af de studerende, vil overnatte i telt i haven, og de har allerede søgt om tilladelse hos Naturstyrelsen.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET