Røde Kors har nu modtaget 466 evakuerede afghanere på Center Sandholm

Asylcenteret lagt ned af donationer fra borgere, så nu siger Røde Kors stop for flere.

Det er allerede væltet ind med donationer til de evakuerede, så nu må Røde Kors sige stop. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

Det er allerede væltet ind med donationer til de evakuerede, så nu må Røde Kors sige stop. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

DONATIONER Selvom det kun er under en uge siden, at de første afghanere ankom til Center Sandholm, er det allerede væltet ind med donationer til de evakuerede.

Kasper Koch, der er strategi- og udviklingschef hos Røde Kors Asyl, siger til TV 2 Lorry: “Vi er sindssygt glade for det. Det viser noget om, at den almene dansker gerne vil hjælpe. Vi har kunne mærke, at de er virkelig berørte af situationen og har lyst til at bidrage, hvor de kan og gøre en indsats,.”

Der er aktuelt 382 evakuerede på Center Sandholm. Det er alle afghanere, som har arbejdet for den danske ambassade samt deres familier. Nu er 84 evakuerede sendt videre til hjælpeorganisationens aysylcenter i Thyregod i Jylland.

Og donationer er kærkomne, lyder det fra Røde Kors, der driver centret. Men den overvældende interesse for at donere ting og sager til afghanerne får nu hjælpeorganisationen til at sige stop for flere.

Evakuerede afghanere er meget taknemmelige
”Lige nu har vi nok til en lang periode, og der er jo intet ræsonnement i, at man får alt for meget mere, end man kan bruge. Så er det bedre, at det går til andre ting. Der står nu fire fyldte skibscontainere, som vi har måtte hyre ind i weekenden til alle donationerne. Røde Kors’ frivillige er i fuld gang med at sortere og uddele,” siger Kasper Koch og slutter:

“Nu skal vi bare lige holde fokus på den vigtigste opgave, som er at sikre en god og tryg modtagelse af afghanerne.”

Donationerne bliver sorteret af frivillige og givet til beboerne. Hvis der er overskydende tøj, går det videre til Røde Kors’ genbrugsbutikker, hvorfra overskuddet benyttes til Røde Kors’ hjælpearbejde ude i verden.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET