Den 1. september får Blovstrød Kirke ny organist: Esben Sloth Bjerregaard.
NY ORGANIST Blovstrød Kirke får ny organist pr. 1. september. Navnet er Esben Sloth Bjerregaard, som udover en universitetsbaggrund, er uddannet klassisk pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og senest organist fra Sjællands Kirkemusikskole.
Sognepræst Mathias Harding fortæller: "Vores vellidte organist Christine Raft måtte vi sige farvel til i juni måned, da hun var blevet tilbudt en anden organiststilling væsentlig tættere på sin bopæl. Det var vi kede af, men så er det godt, at vi har fundet den rette afløser i Esben Sloth Bjerregaard. Med Esben bag orglet får Blovstrød Kirke en dedikeret ung mand, der er sig bevidst om orglets enestående rolle i kirkens liturgi, herunder dets stemningssættende funktion."
Foruden organist bliver Esben også ny korleder for kirkens sangglade Voksenkor.
I forbindelse med Esbens nyansættelse markeres hans første højmesse søndag, den 5. september med en efterfølgende velkomstreception i sognegården. Højmessen begynder kl.10:00 i kirken og receptionen pågår umiddelbart efter i sognegården, hvortil alle er meget velkomne. Der bydes på et glas.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET