Ekstra festlig gudstjeneste på søndag kl. 10:00 her i Blovstrød

Blovstrød Kirke fejrer den totale genåbning af kirken med kaffe, kage og bobler i sognegården efter søndagens højmesse.

”Det er første traditionelle kirkekaffe i halvandet år,” oplyser sognepræst Kristine Krarup Ravn, som har højmessen på søndag. Foto: Blovstrød Kirke

”Det er første traditionelle kirkekaffe i halvandet år,” oplyser sognepræst Kristine Krarup Ravn, som har højmessen på søndag. Foto: Blovstrød Kirke

OPHÆVELSE Endelig er alle restrektioner i kirken ophævet. Det betyder utroligt meget for vores lille kirke her i Blovstrød, som i den grad har været udfordret det sidste halvandet år.

”Det er en kæmpestor lettelse. Det var en fornøjelse at kunne skrive til brudparret på lørdag, at de bare kan invitere alle som skulle med til festen til også at være med i kirken,” fortæller sognepræst Kristine Krarup Ravn, som har oplevet det som en ufattelig frustrerende tid at være præst i. ”Vi har levet med fuldstændig uforståelige og meningsløse regler i kirken de sidste måneder, og det har især ramt Blovstrød rigtigt hårdt, fordi kirkerummet er så lille.”

Kaffe og kager
Blovstrød Kirke fejrer den totale genåbning af kirken med kaffe, kage og bobler i sognegården efter søndagens højmesse. ”Det er første traditionelle kirkekaffe i halvanden år,” fortæller sognepræst Kristine Krarup Ravn, som har højmessen på søndag kl. 10.00.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET