Onsdag, den 8. september, starter Folkemødet og slutter med et brag af en Bæredygtig Borgerdag lørdag, den 11. september.
FOLKEMØDE Det bliver til fire dage med kultur, foredrag og klima, når Folkemøde i Allerød løber af stablen for første gang. Man opfordrer allerede nu til at sætte kryds i kalenderen fra onsdag, den 8. september, hvor det hele starter, og slutter med et brag af en Bæredygtig Borgerdag lørdag, den 11. september.
På programmet er blandt andet Komiker Michael Schøt fra det populære ”Schøtministeriet”, som tager sin knivskarpe politiske satire og spiddende punchlines med til Allerød, hvor han stiller spørgsmålet: Demokrati eller Dæmonkrati?
Temaet for Allerød første Folkemøde er ‘Tæt på hinanden – Tæt på naturen’, som er Allerøds Vision2031 og formålet er at møde nye spændende mennesker i enten en god debat, i én af de fantastiske kulturelle oplevelser eller få gode råd til en mere bæredygtig livstil.
En bred vifte af aktiviteter
Formålet med Folkemødet er at skabe et sammenhængende event for borgere i alle aldre, som byder på en bred vifte af aktiviteter. Fokus er på det sociale i Folkemødet, hvor borgerne skal kunne møde nye mennesker, få udvidet deres horisont og få mulighed for fordybelse. Det hele ender med Bæredygtig Borgerdag, hvor man giver bæredygtig inspiration til borgerne og samtidig fortæller om de mange gode bæredygtige initiativer og oplevelser, man har i kommunen.
Følg med her på AOB, hvor du fra august måned kan finde programmer og læse mere om hele Folkemødet og Bæredygtig Borgerdag.
Uddeling af priser
Som en del af Folkemødet skal der uddeles to priser - en Arkitekturpris og en Borgerpris.
Læs mere om Arkitekturprisen her
Læs mere om Bæredygtig Borgerprisen her
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET