Er en tunnel under Kongevejen en realistisk løsning?

Nogle ser helst, at der etableres en tunnel - men har man helt gennemtænkt konsekvenserne?

Illustration af en komfortabel tunnelløsning, men hvor cyklister og kørestolsbrugere i dag skal benytte de ca. 100 meter lange ramper for at komme ned i tunnelniveau. Manipulleret foto: AOB

Illustration af en komfortabel tunnelløsning, men hvor cyklister og kørestolsbrugere i dag skal benytte de ca. 100 meter lange ramper for at komme ned i tunnelniveau. Manipulleret foto: AOB

DEBAT Der var over 30 indlæg og kommentarer på Facebook til AOBs artikel i onsdags om passagen af Kongevejen LÆS HER. Heraf var der specielt fire læsere (Anders, Rune, Kasper og Jens-Philip), som absolut mente, at en tunnel under Kongevejen var den eneste og rigtigste løsning frem for en lysreguleret overgang. Der var til gengæld ingen, der mente, at en broforbindelse kunne komme på tale.

Men spørgsmålet er om tunnel-tilhængerne helt har gennemtænkt konsekvenserne ved at etablere denne løsning. Ét er økonomien (18-20 mio.), men her tænkes specielt på placeringen og udformningen af de enorme lange ramper (der i dag er et lovkrav), som skal føre ned til selve tunnelen.

Det er jo som bekendt konsulentfirmaet NIRAS, der i sin tid udarbejdede en rapport om forholdene omkring bl.a. et evt. tunnel-projekt, og hvor man skitsemæssigt havde antydet udstrækningen af ramperne. Jf. nedenstående principskitse.

Oprindeligt princip-skitseoplæg udarbejdet af NIRAS for en tunnelløsning: A) For placeringen ved Kirkestien/Blovstrød Byvej kan ramperne ikke i et stræk placeres vinkelrette på Kongevejen (som vist). Ramperne bør ‘knækkes’ for ikke at løbe ind i de eksisterende bebyggelser, og iøvrigt vil den nord-østlige rampe ligge på kirkens grund. B) For placeringen ved Sortemosevej kan rampen på syd-vestsiden placeres ved stien bag om Blovstrødhallen og kan givetvis forkortes pga. det naturlige terrænfald ved hallen. På skolesiden må rampen også ‘knække’, idet den ellers vil løbe på tværs af Skolevej og ind i Bøgelunden.

Oprindeligt princip-skitseoplæg udarbejdet af NIRAS for en tunnelløsning: A) For placeringen ved Kirkestien/Blovstrød Byvej kan ramperne ikke i et stræk placeres vinkelrette på Kongevejen (som vist). Ramperne bør ‘knækkes’ for ikke at løbe ind i de eksisterende bebyggelser, og iøvrigt vil den nord-østlige rampe ligge på kirkens grund. B) For placeringen ved Sortemosevej kan rampen på syd-vestsiden placeres ved stien bag om Blovstrødhallen og kan givetvis forkortes pga. det naturlige terrænfald ved hallen. På skolesiden må rampen også ‘knække’, idet den ellers vil løbe på tværs af Skolevej og ind i Bøgelunden.

På Facebook var der flere, som havde henvist til de eksisterende tunnel-underføringer, der i dag findes i kommunen - men det er tvivlsomt, hvor mange af disse, der opfylder de i dag stillede krav til de pladskrævende rampehældninger, og ved en del af disse anlæg er der bestemt ikke taget højde for tryghed eller anden merværdi, som der potentielt burde være ved en sådan ny underføring.

  • Det bør bemærke, at ved begge tunnel-forslagene har man stadig ikke løst problemet ved fodgængerovergangen ved Kirkestien - som de fleste skolebørn givetvis stadig vil benytte.
    Hvad har tunnel-tilhængerne tænkt sig at foreslå i den forbindelse?

  • Løsningen med en lysreguleret overgang har - som tidligere nævnt - flere følge-fordele:
    Når der bliver pause i biltrafikken på Kongevejen - pga. rødt ved fodgængerovergangen
    - har bilisterne fra Blovstrød Byvej let mulighed for at komme ud på Kongevejen; både mod syd og nord,
    - har bilister fra Circle K let at komme ud på Kongevejen mod syd og
    - tilsvarende har bilister fra Drabæk Huse også let ved at komme ud mod syd - idet der også er pause i cyklist-strømmen, som i dag er et stort problem.
    Hvad har tunnel-tilhængerne tænkt sig at foreslå i den forbindelse?

Men som flere har foreslået: Lad os få en opdateret NIRAS-rapport om, hvordan man bedst og sikrest kan passere Kongevejen.

Vi er bekendt med, at forvaltningen er bedt om at regne på forskellige løsninger og placeringer, så vi alle kan få en idé om, hvad de forskellige løsninger koster, og hvordan de kan udformes og virke i forhold til trafiksikkerheden. -Vi ser frem til resultatet.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET