Ensretning på Circle K ?

Én indkørsel og én udkørsel vil skabe mindre kaos og giver mulighed for en højresvingsbane til tankstationen.

Forslag: Én indkørsel mod syd og én udkørsel mod nord. Det er et godt forslag og vil give et fornuftigt trafikflow på hele tankområdet. Både ved benzin/disel-standerne og ved bilvasken. Illustration: AOB

Forslag: Én indkørsel mod syd og én udkørsel mod nord. Det er et godt forslag og vil give et fornuftigt trafikflow på hele tankområdet. Både ved benzin/disel-standerne og ved bilvasken. Illustration: AOB

TRAFIKPROBLEMER Der er flere trafikproblemer for gående og cyklende, som skal løses her i Blovstrød. AOB har tidligere skrevet flere artikler om passagen for fodgængere over/under Kongevejen LÆS HER og HER, om hastighedsnedsættelsen på Blovstrød Teglværksvej LÆS HER, og sidst om problemerne ved fodgængerovergangen på Sandholmgårdsvej ud for spejderhytten LÆS HER.

Nu er vi så kommet til emnet ‘cykelulykker ud for bl.a. Circle K.’ Her har en Blovstrød-borger, Lise Bjarnholt, foreslået, at der bliver etableret en ensrettet kørsel til Circle K - dvs. én indkørsel mod syd og én udkørsel mod nord - jf. ovenstående plan. Det vil give et fornuftigt og roligt trafikflow på hele tankområdet, og man opnår samtidig, at der kan etableres en højresvingbane ved indkørslen til tankstationen.

Ved at udføre en højresvingsbane, som ligger tæt op til cykelstien, opnås den trafiksikkerhed, at så kan bilisten i sit højrte sidespejl se evt. kommende cyklister på cykelstien, idet bilen holder parallel med kantstenen. Højresvingbanen kan bedst etableres ved den sydlige indkørsel - idet den mod nord vil konflikte med den eksisterende buslomme.

Et godt forslag
AOB synes, at det er et godt forslag og har sendt forslaget videre til ‘Teknik og Drift’. Her siger ingeniør og projektleder, Niels C. Nordvig, at det fremsendte forslag er ‘godt nok’ og uddyber: "De forskellige synspunkter i Niras' projekt fra 2015 og det dugfriske projektkatalog er et udtryk for at 'ting' udvikler sig, og at de politiske vinde skifter. Et faktum er det i hvert tilfælde, at antallet af trafikanter er steget markant de sidste 5 år.

Det er ligeledes et faktum, at det øger sikkerheden, når biler og cykler følges ad parallelt - inden bilerne kan dreje til højre, hvilket man opnår ved at etablere højresvingsbaner uden rabat imellem. Men, det vil samtidig uundgåeligt medføre, at hastigheden på selve Kongevejen stiger (Red.: idet bilisten, som skal ind på tankstationen derved ikke spærrer for trafikken på selve Kongevejen).”

Niels C. Nordvig siger videre: “Cykelpåkørslerne sker typisk, fordi bilisterne kører for hurtigt, mens de svinger, og ikke drejer hovedet - men nøjes med at se i spejlene og derfor overser cyklerne. 

Da der pt. ikke er økonomi til etablering af højresvingsbane, håber vi derfor, at en markeret blå cykelbane vil skabe den fornødne opmærksomhed."   

Hvad mener du?
Hvad mener du om forslaget til en ensretning af trafikken på Circle Ks tankområde og tror du, at en ‘blå cykelbane’ vil nedsætte cykelpåkørslerne?


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET