Kommer der aldrig en natursti til Blovstrøds enge?

I over fire år har Blovstrød-borgere løbende efterlyst naturstien, som skulle gå fra Kongevejen til Blovstrøds Enge.

AOB har på ovenstående luftfoto vist den godkendte stiføring frem til Blovstrød Enge. Som det fremgår af planen, vil en del af stien blive anlagt på det militære område - dvs sydøst for Drabækken. Bl.a. forhandlingerne med forsvarsstyrelsen har trukket i langdrag. Illustration: AOB

NATURSTI I september 2016 - for over fire år siden - godkendte byrådet, at der skulle etableres en natursti, der skulle forbinde Blovstrød Enge med den nye bebyggelse, Drabæk Huse, på den anden side af Kongevejen. Den gang skrev vi - meget optimistisk: “Byrådet har nu godkendt projektet, og det skal nu i licitation og vil herefter blive udført i år”. Det viste sig dog, at så let gik det ikke.

En af årsagerne til forsinkelsen har været, at ‘Teknik og Drift’ har haft enorme mange andre projekter i gang - hvorfor dette stiprojekt er kommet i ‘anden række’. Endvidere har der været langvarige forhandlinger med forsvaret i forbindelse med, at en del af naturstien skal ligge på det militære område langs Drabækken.

Teknisk chef, Hans Dyrby Kloch, oplyser, at man har rykket forsvarsstyrelsen nogle gange, som vil besigtige området, før de tager endelig stilling til situationen, men de har ikke kunnet få det gennemført grundet Corona-situationen.

Det kommende projekt
AOBs fotograf har tidligere - på grundlag af den godkendte stiføring - udarbejdet nogle manipulerede fotos, som viser tre 'klip' fra den fremtidige natursti.

Det kommende projekt: Følger man stien fra Drabæksvej og videre ligeud ned langs køernes indhegning, kommer man ned til Drabækken, som man passerer via en lille træbro til den nye rekreative sti på det militære område. Manipuleret foto: AOB

Det kommende projekt: Naturstien løber fra Drabæksvej ned langs køernes indhegning (th) til en lille træbro, der fører over Drabækken. Manipuleret foto: AOB

Det kommende projekt: Naturstien løber fra Drabæksvej ned langs køernes indhegning (th) til en lille træbro, der fører over Drabækken. Manipuleret foto: AOB

Det kommende projekt: Kommer man ad den nye rekreative sti fra Kongevejen og går mod nord med Drabækken på sin venstre side, åbner der sig pludselig et fantastisk billede med Blovstrød Enge på venstre side og Drabæk Mose på højre side. Manipuleret foto: AOB

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET