Trial-motorcyklerne kan fortsætte 3 år i Blovstrød ude i Teglskoven

Cyklerne, man kører på i Teglskoven, er en slags mountainbikes med motor, og de larmer ikke ret meget.

Enduro Klub Danmark har trænet motorcykelsporten Trial i et afgrænset område i Teglværksskoven onsdag eftermiddag og lørdag formiddag siden 2013. Foto: Flemming Nyberg/AOB

MOTORCYKELSPORT Kommunen har behandlet en ansøgning fra Enduro Klub Danmark. Baggrunden for sagen er en anmodning fra Enduro Klub Danmark om, at en afgrænset del af Teglværksskoven fortsat kan anvendes til MC Trial (udendørs motorcykelsport), som man i snart 9 år har benyttet til træning LÆS HER.

Siden 2013
Klubben består af medlemmer i aldersgruppen 10 til 67 år, som siden 2013 har trænet i skoven onsdage kl. 17-19 samt lørdage kl. 9-12. MC Trial er en behændighedssport på mindre motorcykler, hvor der i lavt tempo (ofte gå-tempo) køres inden for afgrænsede områder med kuperet terræn. En MC Trial bane opføres fra træning til træning og måler typisk 50 x 20 meter. Der anlægges således ikke en permanent bane, og træningen kræver ikke etablering af faste anlæg. 

Mountainbikes med motor
Andy David Jones - som er bestyrelsesmedlem i Enduroklub Danmark med ansvar for trial-delen - har tidligere beskrevet om Trial-kørslen: “Trialkørsel er meget teknisk og handler om, at man ikke må sætte foden ned eller vælte, når man eksempelvis kører på voldene og bakkerne i Teglskoven. Sætter man foden ned, giver det strafpoint, hvis man kører konkurrence. Cyklerne de kører på i Teglskoven er en slags mountainbikes med motor.

Sagen er nu blevet behandlet, og der var politisk flertal for, at enduro Klub Danmark fik en treårig tilladelse til at køre på et afgrænsede område i Teglværksskoven, som klubben selv havde foreslået.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET